På Krabbesholm er der fire linjefag: Kunst, Arkitektur, Design og Visuel Kommunikation. Det meste af undervisningen i hverdagen foregår der. Men Krabbesholm er mere end undervisningen på de fire linjefag.
Læs mere om linjefagene Tilmeld dig her
Hver morgen efter morgensamlingen starter undervisningen kl. 9.30 på linjefagene. Linjefagsundervisningen ligger i to blokke: 9.30 til 12.00 og 13.30 til 16.00. På linjefagene er der studiekredsundervisning hver mandag. Her får du en teoretisk overbygning og nogle perspektiver på den praktiske del af linjefagsundervisningen. Tirsdag eftermiddag er der p-arrangement for hele skolen med foredragsholdere udefra. Derudover er der workshopundervisning. Den ligger normalt om aftenen og i weekenden.
Der er ikke indlagt ferieperioder i semestret – et højskoleophold på Krabbesholm er intenst og koncentreret.
Hvert semester er der to værkstedsuger, hvor du får mulighed for at fordybe dig i nogle særlige discipliner inden for højskolens fagområder. Vi bryder skemaet op og sammensætter hold på tværs af linjefagene, så du får mulighed for at arbejde sammen med nogle andre end dem, du plejer.
Her er nogle eksempler på fag, der har været tilbudt i værkstedsugerne: Fotografi, video, keramik, grafisk design, beklædning, belysning, maleri, bogtryk, serigrafi, møbler, metal, lyd, skulptur/installation, performance, tegning, grafik.
I løbet af semesteret kan du vælge forskellige workshops. Workshopundervisning er et tilbud til dem, der har lyst. Workshopperne giver dig mulighed for i ugens løb at beskæftige dig med noget andet end kunst, arkitektur, design og grafisk design.
Skemaet skifter fra semester til semester, men her kan du se nogle eksempler på, hvad der tidligere er blevet udbudt: Yoga, friluftsliv, tegning, keramik, film, skriveværksted, syværksted, fotografi, filosofi, kunsthistorie, serigrafi, modelværksted og fodbold.
Både i efterårs- og forårssemestret er der indlagt en udlandsrejse, og året igennem arrangerer skolen studieture, så man får lejlighed til at besøge relevante uddannelsesinstitutioner, tegnestuer, forlag, værksteder, forfattere, museer og udstillinger.
Caroline Spliid Høgsbro
Lærerne på skolen er alle udøvende kunstnere, fotografer, designere, grafiske designere, forfattere eller arkitekter. De bor alle på skolen og er med til at skabe et energisk og kreativt miljø i undervisningen og på værkstederne:
På Krabbesholm har vi et bredt netværk af gæstelærere fra ind- og udland, som med mellemrum underviser på de forskellige linjefag. Og vi inviterer – ved siden af den egentlige undervisning – kunstnere, arkitekter, designere og forfattere til at stå for forskellige projekter, som kan virke til inspiration for både elever og lærere: byggeprojekter, indretningsopgaver, installationer, bogudgivelser m.v:
Cecilie Skov (billedkunstner), Jonathan VanDyke (billedkunstner), Julie Born Schwartz (fotograf), Miljohn Ruperto (billedkunstner) Olof Olsson (billedkunstner), AVPD / Aslak Vibæk & Peter Døssing (kunstnere), Dan Graham (billedkunstner), Joachim Koester (billedkunstner), Jesper Dalgaard (billedkunstner), Kenneth Balfelt (billedkunstner), Michael Stickrod (billedkunstner), Søren Martinsen (billedkunstner), Ulrik Heltoft (billedkunstner), Michel Auder (billedkunstner), Vinyl, Terror & Horror (kunstnergruppe), Daniel Peter Askeland (maler)
Snorre Nash (arkitekt), Dan Stubbegård (arkitekt), Bjarke Ingels (arkitekt), Atelier Bow-Wow/ Yoshiharu Tsukamoto og Momoyo Kaijima (arkitekter), Kirsty Badenoch (arkitekt), Mette Bak Andersen (arkitekt), Jacob Bang (arkitekt), Michael Meredith og Hilary Sample (MOS architects), Mogens Prip Buus (arkitekt), Tina Henriette Kristensen (arkitekt)
Daniel Jurhart & Kai Gerhard (beklædnings- og accesorydesignere) HYPHA CoLab: Lasse Sylvest Lilleør (tekstildesigner) & Søren Overgaard (industriel designer), Laura Rathschau (conceptuel designer), Thomas Albertsen (industriel designer), Jens Ole Arńason (beklædningsdesigner), Frederik Gustav (møbeldesigner), StudioBly: Anne Brandhøj & Eva Fly (møbeldesignere), Bonnie Hvillum (material designer), Better Weather, Kasper Lynge & Anne Werner (billedkunstner & beklædnings/printdesigner), Jeremy Walton (produkt designer), Rikke Ruhwald (beklædningsdesigner), Ukurant: Lærke Ryom, Kasper Kyster, Josefine Krabbe Munck, Kamma Rosa Schytte (møbeldesignere), Aysenaz Toker & Merva Tuna (produktdesignere), David Weatherhead, (designer), Trine Tronhjem & Liv Rømer (tekstildesignere), Kasper Kjeldgård (møbeldesigner), Anna Aagaard Jensen (designer), Kolja Gollub, (billedkunstner), Anne Reimen (beklædningsdesigner), Jonas Edvard (designer), Davide Ronco (keramiker), Kaja Skytte (arkitekt), Rasmus B Fex (møbelkunsthåndværker), Maria Bruun (møbeldesigner)
Majse Aymo-Boot (forfatter), Esben Weile Kjær (kunstner), Asger Hartvig (musiker), Ida Marie Hede (forfatter), Theis Ørntoft (forfatter), Lone Aburas (forfatter), Nikolaj Zeuthen (forfatter/musiker), Cia Rinne (forfatter), Kasper Hesselbjerg (forfatter/billedkunstner), Rasmus Graff (forfatter/forlagsredaktør)
Karen Grønneberg & Marte Meling Enoksen (eller med a – grafisk design), Mads Wildgaard & Rasmus Schønning (Bold Decisions – grafisk design), Radim Peško (grafisk design), Tomáš Celizna (grafisk design), Marieke Stolk (Experimental Jetset – grafisk design), Linda van Deursen (Mevis & Van Deursen – grafisk design), Trine Rask (skriftdesigner), Rasmus Koch (grafisk design), Mads Freund Brunse & Guðmundur Úlfarsson (Or Type – grafisk design)
The Space Lady, Kresten Michael Osgood (musiker), Sture Ericson (musiker), Goodiepal (Kristian Vester) (komponist, musiker), Nikolaj Nørlund (musiker, sanger), Nis Bysted (musiker/grafiker), P.O. Jørgens og Global Guaranty Orchestra (band), Kasper Opstrup (forsker), Merete Sanderhof (kunsthistoriker), Lars Bech Pilgård (guitarist, musiker), Chris Kasper (Occupy Wall Street), Peter Brötzman (musiker og saxofonist), Mats Gustafsson (musiker og kapelmester)
Efterårseleverne tilbydes gratis satellitkurser i København og Århus, hvor man i marts eller april måned samles og får undervisning i forbindelse med optagelsesprøverne til videregående uddannelser.
Studievejledningen på Krabbesholm Højskole antager tre forskellige former, og som regel vil vores elever have benyttet sig af alle tre former for vejledning i løbet af et semester.