Exhibitions

Spring 2017

Young Danish Photography:
Lina Hashim, Mads Holm, Lærke Posselt, Sarah Riisager og Tinne Zenner

Udstillende kunstnere:
Lina Hashim, Mads Holm, Lærke Posselt, Sarah Riisager og Tinne Zenner

Filmprogram:
Kåre Leander Ringling Frang, Nanna Lysholt Hansen, Katrine Holmgren, Pernille Matzen & Nanna Rebekka, Nenad Milcevic, Thue Holdt Petersen, Vladimir Tomic & Ana Pavlovic og Niels Østergaard.

Four Boxes på Krabbesholm Højskole har glæden af at byde velkommen til Ung Dansk Fotografi 2016. Den årligt tilbagevendende udstilling har i denne udgave fokus på globalitet. Med værker af fem unge, danske kunstnere og et filmprogram med yderligere ti kunstnere præsenterer udstillingen forskellige tilgange til det overordnede tema, lige fra undersøgelser af globale problemstillinger til rapporteringer fra lokale udkantsområder.

Det globale har længe været et centralt tema i kunsten, men er ikke af den grund blevet mindre relevant i 2016. Med global opvarmning, migrationskriser, grænselukninger, religionsdebat, frihandel, menneskerettigheder, finanskriser og krige er globale forhold og problematikker mere aktuelle end nogensinde før. Samtidig har de sidste ti års teknologiske fremskridt gjort at vi involveres i globale problematikker i hidtil uset grad. Muligheden for at rette blikket ud mod verden, rejse til klodens fjerneste afkroge og opsøge og lade sig inspirere af andre kulturer har aldrig været større – hvad enten rejsen foretages fysisk eller foran computerskærmen. Vi lever ikke længere i globaliseringens tidsalder, men i en globalitet. Ung Dansk Fotografi 2016 viser et bredt spektrum af fotografiske tilgange til det overordnede tema; fra Mads Holms dokumentariske billeder af kulturelle forskelligheder og brændpunkter i en global verden til Lærke Posselts behandling af en global udfordring – nemlig det at transseksualitet, som hun beskriver i sine portrætter, er forbudt i mange lande. Sarah Riisager ser verden udefra, fra et kosmisk perspektiv, mens Tinne Zenner zoomer ind på et specifik sted, nærmere betegnet en portugisisk naturpark med en betonfabrik i midten. Og endelig behandler Lina Hashim et højaktuelt og sprængfarligt emne i sine skildringer af afdøde selvmordsbombere.

Ung Dansk Fotografi 2016 er arrangeret i et samarbejde mellem Fotografisk Center i København, hvor udstillingen blev vist i efteråret 2016, og kunsthistoriker Banja Rathnov fra Banja Rathnov Galleri og Kunsthandel. Ung Dansk Fotografi er en årligt tilbagevendende udstilling, der siden 1998 har haft til formål at styrke interessen for og udbrede kendskabet til yngre, danske fotografers arbejde.

It is 15:50 in the afternoon:

We are working on our own projects or taking a break before dinner