Literature

Fall 2017

Workshop – Liv Sejrbo Lidegaard

As part of a symposium at Krabbesholm the literature students had a workshop with the poet Liv Sejrbo Lidegaard and the artist Hannah Heilmann. The workshop was about the Brazilian artist Lygia Clark (1920-1988) and some of the students tried to reenact some of her performances. Afterwards they wrote manifestos.

Here Mie’s manifesto:

Manifest

Narcissismen er det fremherskende.

Fremherskende i et grænseløst samfund, hvor alt er centreret om individet. Om jeg’et.

Der eksisterer en idé om, at det vigtigste i verden er at elske sig selv.

Som Narkissos der forelsker sig dødeligt i sit eget spejlbillede og forvandles til en lilje.

Væk er interessen for andre, erstattet af en dyrkelse af selvet, der har forplantet sig i os.

En selvdyrkelse, der er destruktiv.

For individet, kollektivet og samfundet.

Vi er produkter af en kultur, der fremelsker individets optagethed af sig selv, sit udseende og sine følelser.

Som Dorian Grey, der konfronteres med sin egen forgængelighed og maleriets uforanderlighed. En bevidsthed, der leder ham i fordærv.

For at kollektivet kan styrkes, må individet svækkes.

Vi vil træde et skridt ned fra den piedestal vi, vores forældre og vores omverden synes at have placeret os på.

Vi vil skrue ned for vores fremhævelse af egne fortræffeligheder og gå i opposition mod kulturen, hvor selvpromovering af individet tilskyndes.

Individet vil ikke længere være sygeligt besat af sig selv for at dække over en tomhed og et mindreværd.

Vi vil føle empati.

Der vil eksistere idéen om, at fælleskabet er overordnet individet.

Here Samuels sketch for a manifest:

ET FORSLAG -en ny verden / et nyt menneske en dag, måske i morgen er verden forandret / født ikke på ny men en ny / et nyt menneske til den samme verden / en ny / for hvor er verden skabt? Hvad er verden andet end et menneske / hvad er mennesket andet end de andre / andet end sig selv / de andre betydninger betydninger gives til den samme verden / er det træet, bjerget eller himlen der skal ændres for en ny verden? / er det byerne, husene eller sengene, eller kan alt det blive på ny / en ny verden betydninger kan mennesket blive nyt i den samme verden / kan verden blive ny i de samme mennesker? En ny verden hvor magten klargøres ikke fernes, hvor kongens hoved er skåret af men uden illusion om at friheden vindes der / friheden vindes mellem mennesker / friheden vindes i hierakierne / hierakierne i menneskene / hierakierne i fænomenologien / det der ønskes er et selvbevidst menneske / det der ønskes er et menneske der vil skabe hinanden / det der ønskes er et menneske der vil omrokere sig selv / overskridelse af det der før var selvet / overskridelse af det der før var ånden, det der før var kroppen / bortkastelse af denne falske dikotomi en dag, måske i morgen er verden forandret / hvad drømmer de om de nye mennesker? / drømmer de om andre, om træerne, om materialerne? drømmer de om drømmens fane eller folder de den ud / en blafrende forandring af verden / ikonisk / en ny historie med alle de tanker der ikke er tænkt / en ny fortælling med ubrugte ord