Arkitektur

Forår 2022

Teglkompositioner

Eleverne på arkitektur er blevet introduceret til arkitektens essentielle værktøjer – plan, opstalt og den tredimensionelle model.

Med teglsten og trælister har eleverne udviklet et arkitekton; en figur af arkitektonisk karakter, der kan opleves fra alle fire sider. Arkitektonet er fri for funktion og retning, men favner en rumlighed og griber om et formelt princip – det kan være tyngde, lethed, rytme, symmetri eller lignende.

Eleverne har arbejdet med at gengive teglenes stoflige virkninger og rumlige forløb gennem tegning og fotografering.

Fokus med opgaven er elevernes arkitektoniske intentioner og rumlige overvejelser.