Arkitektur

Efterår 2023

Den Urbane Masterplan

Arkitekturholdet har i en uge arbejdet med den urbane masterplan sammen med arkitekt MAA Rune Wriedt. Projekterne tog udgangspunkt i nutidige byplanlægningsproblematikker såsom klimatilpasning, biodiversitet, inklusion og diversitet, transformation af eksisterende bygningsmasse, fremtidens mobilitetsvaner, samt bæredygtige boliger. Efter at have dykket ned i et selvvalgt tema skulle eleverne designe en plan for et byudviklingsområde lokalt i Skive, nærmere bestemt grunden omkring det gamle, nedbrændte andelsslagteri. Forløbet bød på udførslen af en række modeller i målestok 1:500. Udvalget af ambitiøse forslag blev fremvist for byen ifm. Green Innovation Week 2023.