Arkitektur

Efterår 2023

RUIN

Arkitektur har haft besøg af billedkunstner Anna Samsøe, der har introduceret holdet til støbning i paraffin. Indledningsvis fik elevgrupper udleveret en blok paraffin, som skulle ses som landskabet og fra dette skulle de efterfølgende udvinde materialet, som skulle omstøbes og efterfølgende placeres på/i landskabet. Altså skulle eleverne træffe et valg i forhold til hvor meget materiale, som udvindes samtidig med at landskabet (blokken) fortsat danner en stabil base. Støbningerne skulle foreslå en komplet bygning (eller et bygningselement), der via en indbygget bomuldssnor ville blive transformeret (omsmeltet) til sin endelige ruinform.

Støbeteknikken og materialet tillader desuden at alt er genanvendeligt. Projektet er en åbenlys kommentar til den globale klimaskadede ressourceudvinding.