Malerierne vokser frem som lav og mosser i skoven. Bearbejdningen af stoffet, oliemalingen, afsætter sig som spor, langsomt og bliver til en slags ornamenter. Et sted imellem det formløse og det formede. Processen bliver til motivet og motivet vokser frem af malingen, der skubbes og trækkes rundt i alle retninger.

Penselstrøget eller aftrykket af andre rudimentære redskaber, udgør grundlaget for disse malerier. Lyset reflekteres i malingen, på forskellig vis og nuancerer derved farven. Ofte indenfor et spektrum af kølig grøn/blå nuancer. En fugtig og tempereret nordisk skovbund, et fortættet landskab, helt nært. Malingen er taktil og det er umuligt ikke at ville berøre og føle disse malerier, hvis overflader er fyldt med spor af den aktivitet der har udfoldet sig i dem.

Malerierne er tyste og intense, fortættede og pastose. Der foregår et spil mellem rummet i billederne og deres næsten påtrængende materialitet. Malerierne er i bevægelse og hele tiden på vej til at størkne og finde deres form. Med maleriets karakteristiske langsomme pludselighed.