Visuel Kommunikation

Forår 2025

Berlin studietur

Det er vores solide netværk, der gør det muligt for os at arrangere en meningsfuld studietur til Berlin. Derfor skal der lyde en stor tak til Formal Settings – Siri Lee Lindskog og Amanda-Li Kollberg, der gjorde det muligt at skabe kontakt til HanzerLicini, ABC Dinamo, Neubau Berlin, Something Fantastic, Manuel Raeder og Ariane Spanier. Vi fik et unikt indblik i, hvad det vil sige at arbejde som selvstændig grafisk designer på et højt niveau. Det gav en fornemmelse af, hvordan disse designere bidrager aktivt til at udvikle den æstetiske bevægelse omkring dem, og hvordan kommunikationskultur er vigtig for vores fælles forståelse af verden. Vi er glade og taknemmelige for den inspiration, vi kan bringe med os hjem. Indimellem de mange bureaubesøg blev der tid til at se på og reflektere over en del kunst på Berlins store udstillingssteder. Og kæmpe tak til VisKom F25 for jeres interesse og rigtig gode selskab.