Litteratur

Forår 2019

Selvportræt

Litteraturholdet har arbejdet med selvportrætter. Eleverne skrev først selvportrættekster inspireret af forfatter og billedkunstner Édouard Levé. Bagefter arbejdede eleverne med alternative metoder til at beskrive sig selv. Elevernes selvportrætter stak i vidt forskellige retninger, og blandt de færdige resultater stod blandt andet et spejl dekoreret med resultater fra internettets personlighedstests, et indrammet notat fra en dagbog og en tegneserie om et par stramme jeans. Teksterne og de færdige værker blev udstillet i galleriet Four Boxes, hvor litteraturholdet også læste op fra selvportrætteksterne.