Eleverne på design har arbejdet med lamper med fokus på begrebet “at oplyse / belyse”, både i fysisk og metaforisk forstand Udgangspunktet har været kasserede tekstiler fra Kvadrat, som er blevet transformeret gennem en zero waste-tilgang, hvor intet materiale går til spilde. Derudover har opgaven udfordret eleverne til at tænke formgivning på nye måder uden at ty til de klassiske firkantede eller cylinderformede løsninger.