Design

Efterår 2024

Paris i efterårets poetiske klædedragt

Design har været på studietur til et Paris iklædt efterårets poetiske klædedragt. Eleverne har udforsket den vestlige modehistories epicenter, både på egen hånd og gennem besøg på Centre Pompidou, Palais Galliera – Musée de la Mode og Musée des Arts Décoratifs.

Turen bød også på rundvisninger hos designskolen ENSCI og kunst- og designfællesskabet Le Wonder, begge steder fyldt med kreativ proces og inspirerende værksteder. Vi lærte, at området nordøst for Paris kaldes “den røde banan” på grund af det politiske landskab – et sted, hvor den kreative undergrund blomstrer i dag.