Design

Efterår 2021

Coverversioner

På design har vi arbejdet med coverversioner. En vellykket coverversion er, når man ikke er i tvivl om, hvilket design der er originalen, eller hvem der har lavet den nye version.

Inspireret af musik blev eleverne bedt om at lave en coverversion af et design. De skulle finde ind til originalens essens, og kombinere det med deres egen essens som designere. Så ingen kan være i tvivl om, at netop de har været på spil.