Med udgangspunkt i en fundet sten, der fungerede som et lille landskab i sig selv, har eleverne fra arkitektur undersøgt, hvordan bygninger kan opstå i direkte dialog med terrænet.

Her bliver den franske filosof, antropolog og sociolog Bruno Latours tanke central: at jorden ikke blot er en passiv overflade, men en aktør, der “beskæftiger sig med os”. Eleverne fik på den måde trænet hvordan man lader en sten – dens kanter, dens hældning, dens karakter – diktere arkitekturens form. Nogle modeller læggede sig ind i en revne, andre balancerede på et plateau eller svævede hævet over terrænet

Projektet blev dermed en øvelse i at lytte til landskabet. Et lille studie i, hvordan arkitektur kan blive mere opmærksom, mere nysgerrig og måske mere ansvarlig, når den tager naturens egne fortællinger alvorligt.