Til et spændende projekt om installationer i form af vejrinstrumenter har arkitektur haft besøg af Katrine Kretzschmar og Rosa Prichard, der begge arbejder i krydsfeltet mellem arkitektur og kunst.
Inspireret af Hiroshi Sambuichis udsagn; “Architecture begins with Water, Air and Sun” har de inviteret til en workshop om vejrinstrumenter i landskabet rundt om Krabbesholm Højskole. Intentionen er at skærpe elevernes bevidsthed om, hvordan det er muligt at skabe sanselig arkitektur, der i balance med naturen omkring.
Opgaven lød på at undersøge hverdagsagtige vejrfænomener som lyden af regn, der rammer en flod, græssets svajen i vinden eller lysets refleksion på et spejl og derefter skabe en installation, der som et vejrinstrument, der fortæller os noget om disse forhold.
Resultatet er sanselige og poetiske vejrinstrument-installationer spredt ud over Krabbesholm.
Tak til Katrine Kretzschmar og Rosa Prichard for en berigende uge.
Katrine Kretzschmar og Rosa Prichard er uddannet fra Arkitektskolen Århus. Læs mere om deres interessante og prisbelønnede arbejde her: www.rosaprichard.com og www.katrinekretzschmar.myportfolio.com.