Arkitekturen kaldes den tungeste af kunstarterne; dette fordi dens materialitet helt konkret er så omfattende, at det tager lang tid at opfører den og lang tid at nedbryde den. Derforkan det ofte være en fordel at bygge videre på et levn fra noget og gøre det til noget nyt, fremfor at rive det ned. Dette kaldes også for transformationsarkitektur.

Transformation skal forstås som arkitektoniske indgreb i en bred forstand – forandringer af en eksisterende situation. Fremfor at rydde alt det overleverede bort og bygge nyt fra grunden, udtrykker transformationsarkitektur en værdsættelse af det bestående. Dette er ofte en vigtig del af arkitekturens verden og bidrager til at bevare kulturarv og identitet. Transformationsarkitektur i denne sammenhæng fokuserer på at ændre eller udvide eksisterende strukturer på en måde, der respekterer deres historie og samtidig opfylder moderne krav og formål.

I træpap og træpinde skulle eleverne på Arkitektur sammen med gæstelærer Leonora Krag udvikle fragmenterede rester til en ny bygning.

Dvs. at de skulle lade ruinen stå stort set uberørt, men tilføje og bygge noget nyt i forlængelse af den eller tilføje noget nyt i højden.