*“I believe in encouraging the romanticization of a wonderful phenomenon. It is my own experience that a premature attempt to explain something that thrills you will destroy your perceptivity rather than increase it because your tendency will be to explain away rather than seek out. Postpone disillusionment, if it must come, to the last possible moment. Fly with your mind without assuming that nature has set a very special trap for you. […] Having enjoyed the phenomenon, we must return to earth to try to understand it, and I do not promise that we shall. First of all, let us look. Can these colors exist?” * (Edwin H. Land: “Color Vision: The case of a sleeping beauty or a case history in industrial research”, Edwin H. Land’s Essays. Redigeret af Mary McCann.)

I udstillingen The Dy(e)ing Light or the Case of a Sleeping Beauty præsenterer Marie Kølbæk Iversen to projekter, der begge tager afsæt i videnskabelige forsøg med farvens natur og tilsynekomst under varierende lysforhold. Udstillingen følger døgnets rytme og skifter karakter i takt med lysets skiften: Mens den ene installation, The Dy(e)ing Light, betinges af solens UV-stråler, træder den anden, Land of Goethe, først for alvor frem ved mørkets frembrud.

The Dy(e)ing Light består af en række papirark, der er påført fotokromatisk maling. De kongeblå malerstrøg fremkaldes af solens UV-stråler, men fortager sig atter, når solen går ned, hvorefter de fremstår blege og farveløse som et uindfriet potentiale. Farven kommer dog tilbage, når solen igen står op, og installationen fungerer således som en realtidsillustration af den centrale rolle, som sollyset spiller for oplevelsen af farvefænomener.

Videoinstallationen Land of Goethe tager afsæt i Edwin H. Lands forsøg med farveseparerede s/h dia. I Land of Goethe er 1950ernes diasapparater skiftet ud med moderne videoprojektorer, og billedoptagelse og -gengivelse foregår simultant. Installationen spænder over to etager: I stueetagen møder man to optagende kameraer, der er rettet mod den samme flade – en mangefarvet kartoncollage, der parafraserer Lands “Mondrian”, som han især gjorde brug af i udviklingen af sin Retinex-teori. Kameraernes signal sendes op til førstesalen, hvor to projektorer afspiller signalerne i superimposition. Begge signaler er s/h og farveseparerede; det ene kamera optager gennem et rødt filter, det andet gennem et grønt. Den grønne optagelse projiceres gennem et neutral density-filter, der nedsætter projektorens lysintensitet, mens den røde optagelse projiceres gennem et tilsvarende rødt filter. Det resulterende billede giver en fornemmelse af flerfarvethed trods det faktum, at de eneste farver, der reelt set er til stede som målbare frekvenser i projektionen er rødt og hvidt. Som følge af den simultane optagelse og afspilning tilføjes installationen et interaktivt element, der yderligere understreger, hvorledes den individuelle sanseoplevelse og omverdenens tilsynekomst i gensidig afhængighed betinger hinanden.

Det forudgående forskningsarbejde er foregået med hjælp fra lektor Henrik Boëtius fra Laboratoriet for Farve ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, og udstillingen er produceret med støtte fra Statens Kunstråd.

Marie Kølbæk Iversen (*1981) dimitterede fra Skolen for Tidsbaserede Medier ved Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2008. Hun er medstifter af og redaktør på samtidskunstavisen Internationalistisk Ideale og gennemførte i 2009 et residency ved den velrenommerede kunstinstitution Gasworks i London. Udover “The Dy(e)ing Light or the Case of a Sleeping Beauty” er hun aktuel med udstillingen “Ce n’est pas une image juste, c’est juste une image” på IMO, og hun har tidligere udstillet på blandt andet WAS, Gasworks, Martin Asbæk Gallery, the Drawing Room, atelier atelier, Kunsthal Charlottenborg, Overgaden og PS1/MoMA.

Fotografi: Per Andersen, Anne Kølbæk Iversen, and Marie Kølbæk Iversen