Jeg ved ikke hvad jeg vil gøre. Måske har jeg nogle vage ideer, bare lige nok til at starte noget. Der vil blive til noget helt andet end forventet. Men alligevel til et genkendeligt udtryk for hvad der lige for tiden føles naturligt og som er et forsøg på en løsning af de problemer ethvert nyt begyndelse er en fortsættelse af. Det er som at spille roulette eller som at fiske. Tab eller gevinst er det afgørende. Tab og vind aldrig med samme sind! Jeg rydder lidt op efter den foregående dags udskejelser, drikker lidt af kaffen, sætter noget musik på. Lige for tiden hører jeg ofte Beach Boys‘ ‘Pet Sounds’ og jeg synes musikken og malerierne klæder hinanden. Jeg surfer på overfladen, holder lige akkurat balancen, men er hele tiden på nippet til at styrte. Farten er afgørende, hastigheden skal op, der accelereres og bremses skarpt når forhindringer eller nye muligheder viser sig Jeg er nødt til at have totalt fokus i de afgørende sekunder. Resten af tiden er jeg adspredt, distræt og fraværende. Dette er også vigtigt. Her kommer ideerne og fornemmelserne og anelserne om et nyt maleri, et potentielt maleri, det rigtige maleri. Min krop bevæger sig i rummet, mine hænder følger mine impulser, den fysiske kontakt er vigtig, jeg smører malingen rundt på lærredet, pensler, svampe, spray, hænder og fingre. Jeg udtrykker ikke noget, jeg vil ikke noget, jeg vil ikke fortælle noget, jeg mener ikke noget. Dette er frihed for mig, eller så tæt på friheden man som menneske måske kan komme. Stilen er afgørende, alt er stil, med den rigtige stil bliver alt muligt. Maleren flanerer med stil foran lærredet og situationer opstår og forsvinder i ét væk. Tilfældige møder mellem intentioner, bevægelse og modstand. Jeg improviserer med de forhåndenværende muligheder, det lykkes, det mislykkes, der opstår måske noget uforudsigeligt, noget jeg ikke selv ville have fundet på. Jeg taler med mig selv og maleriet svarer igen, jeg lærer nye ting om mig selv og verden. Maleriet er et arkiv over forslag og muligheder, det skaber sig selv, der opstår fortætninger og muligheder lukkes. Som følge af en pragmatisk beslutning, afsluttes maleriet inden det er færdigt. Maleriet er en film, en ophobning af overlappende billeder. En ikke-lineær film der er redigeret i en blender. Det sidste billede får lov at blive stående, men alle de foregående billeder, kan stadig skimtes som skygger og taktilitet. Maleriet bygges op og brydes ned af mærker der afsættes af penslen, hånden og fingrene, svampen, skyen af spray. Maleriet er fastfrosset aktivitet i tid og rum. Maleriet er et plan og et rum. Maleriet er sig selv, besværlig og egenrådig, maleriet skal sparkes på plads. Maleriet er grimt, maleriet er smukt, maleriet bliver næsten godt men noget er altid forkert eller irriterende. Det gode maleri bliver aldrig færdigt.