Højskolen inviterede til elevudstillingen BACKSTAGE på Fabrikken for Kunst og Design i København.
Udstillingen var en fremvisning af det, der ellers ikke er synligt – den summende og mangfoldige hverdag på Krabbesholm, der er lukket land for de fleste. Med afsæt i disciplinerne kunst, arkitektur, design, lyd og visuel kommunikation blev BACKSTAGE en dybdegående udforskning af de ufiltrerede processer, der ligger bag skabelsen af værker og identiteter. En verden af færdige og ufærdige værker, spontane idéer og fællesskab, hvor alle får lov at være en del af noget større, når ingen kigger.