Krabbesholm Højskole inviterede til udstillingen UDFALD i Rå Hal, Godsbanen i hjertet af Aarhus. Udfald var et kollektivt projekt skabt af eleverne på blot 9 dage der mundede ud i en stor udstilling med performances og DJ-night.
Med afsæt i discipliner indenfor kunst, arkitektur, design og visuel kommunikation var “UDFALD” en udforskning af begrebet “regeneration.” Gennem installationer, animationer, scenografi, performances og kunst var tanken at forsøge at finde svar på, hvordan vi kan give mere til verden, end vi tager. Det handler om at genopbygge, samarbejde og skabe en levedygtig fremtid.