Den svenske digter Ida Börjels konceptuelle digtsamling Sabotagemanualerne, er skrevet og redigeret på baggrund af en række historiske og samtidige dokumenter omhandlende arbejderens kamp for bedre vilkår, herunder strejke og sabotage, organisering, økonomiske forhold, synlig og usynlig magt, velfærdsstaten, mm.

Bogen arbejder med begrebet sabotage fra begyndelsen af det tyvende århundrede og op til i dag. Fra pamfletter og manualer brugt som våben i arbejdernes kamp for bedre vilkår, og manualer for sabotage mod værnemagten under anden verdenskrig. Over lukning og flytning af produktionsindustrien i vest til øst, og velfærdsstatens metamorfose over i konkurrencestaten. Til Putins manipulationer med historien og magten, og verdens rigeste 1% der undviger velfærdsstaternes skattesystemer og lever i eksil. Med andre ord fremskriver bogen en bevægelse: fra en situation hvor magten var nem at identificere og kravene enklere at formulere, over en gradvis opløsning af systemer, til en tid med usikre strukturer og vidnesbyrd. Fra sabotøren som en arbejderhelt og frihedskæmper til en figur som manipulerer og svindler med velfærdsstatens huller.

Ida Börjel bruger poesien til at kortlægge disse komplekse strukturer og peger ved hjælp af begrebet sabotage på de fordrejninger og udviklinger velfærden og demokratiet har været igennem. Teksten er slidt ned, fuld af huller, grafiske huller, syntaktiske huller og en kakofoni af stemmer der taler gennem teksten, men er svære at identificere. Hvor de oprindelige sabotagemanualer tydeligt og enkelt bød læseren at udføre en hverdagssabotage, byder den poetiske og sproglige sabotage på kortlægning, bevidstgørelse og udpegning af strukturer og problemer. En læsemaskine eller et hulkort til læsning af den perforerede verden af i dag.

Bogen er suppleret med et efterord af Carsten Juhl, samt en poetisk tekst skrevet kollektivt af eleverne på Krabbesholms Litteraturlinje på baggrund af nye kildetekster og manuskriptet til denne bog.