Projekter

2015

Faglokaler
Tham & Videgård

I forlængelse af udstillingen Ny Nordisk Arkitektur, som højskolen afholdt i efteråret 2013, har vi inviteret to af de deltagende tegnestuer til at lave et skitseprojekt: Jensen og Skodvin fra Norge og Tham og Videgård fra Sverige.

Projektet handler om nye undervisningslokaler til kunst og fotografi, og højskolen har efter at have gennemgået de to projekter valgt Tham og Videgård til at realisere opgaven.

Tham og Videgårds skitseprojekt er udtrykt i et markant, gennemarbejdet arkitektonisk sprog, som har klare referencer til højskolens øvrige bygninger og samtidig fremtræder med sin egen tydelige identitet. Bygningernes volumen, den overdækkede pladsdannelse og tankerne om materialer og lysindtag vidner herudover om en præcis forståelse for de krav, undervisningen og det daglige liv på højskolen stiller til de nye huse.

Tak til de to tegnestuer for deres forslag.

Og tillykke til Tham og Videgård! Vi glæder os til det videre samarbejde.

Se flere af vores faciliteter