For undervisning og ophold med fuld forplejning er prisen pr. 1. januar 2024 pr. uge 2.195 kr. for dobbeltværelse og 2.395 kr. for enkeltværelse. Af kursusprisen udgør 70% skolepenge til undervisning og 30% til kost og logi. Kursusprisen bliver reguleret 1. januar hvert år i henhold til den almindelige prisudvikling.
Efter optagelsen opkræves 1.200 kr. i depositum. Heraf er 200 kr. indmeldelsesgebyr, mens resten indestår som nøgle- og værelsesdepositum. Indmeldelsesgebyret på 200 kr. dækker administrationsomkostninger.
For danske elever afregnes kursusprisen ved, at der forud for opholdets start betales et a conto-beløb 5.750 kr. Det resterende beløb betales i rater forud for hver måned. Udenlandske elever og danske elever med fast bopæl i udlandet skal betale hele opholdet på forhånd.
Hvis du melder fra før kursusstart, mister du dit depositum. Hvis du melder fra mindre end 4 uger før kursusstart, mister du depositum og 1. rate, hvilket beløber sig til 6950 kr.
Hvis du afbryder dit højskoleophold, og det sker af andre årsager end sygdom, betales skolepenge for 4 uger fra dagen, hvor du forlader skolen, eller frem til kursets afslutning. Derudover mister du dit depositum. Hvis skolen på tidspunktet for din afrejse har betalt for din deltagelse på studietur, skal du dække de udgifter, som skolen har haft i forbindelse hermed.
Inkluderet i de første skolepenge er 250 kr. til fælles forbrug af materialer, m.v. (eksempelvis studieture på fagene, modelværksted, grundmaterialer i visse fag, film- og videoleje). Til eget forbrug af undervisningsmaterialer, bøger, mindre ekskursioner m.v. må du regne med særskilte udgifter på i gennemsnit 500-600 kr. pr. måned afhængigt af fagvalg.
Der arrangeres både i efterårs- og forårsperioden en studietur til udlandet. Udgifterne er i størrelsesordenen ca. 5000 kr. + lommepenge. Husk at medbringe gyldigt pas.