Krabbesholm Højskole søger en engageret underviser til linjefaget Design med tiltrædelse pr. 1. januar 2025. Stillingen er en tidsbegrænset fuldtidsstilling frem til 30. juni 2025, hvor du vil få en enestående mulighed for at undervise og arbejde tæt sammen med et dynamisk hold af kolleger og nysgerrige studerende.
Hvem du er Vi forestiller os, at du har en uddannelse fra en designskole eller en tilsvarende baggrund. Ideelt set har du studio-, værksteds- og/eller undervisningserfaring. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med en af skolens andre linjefagslærere i design i et eksperimenterende og legende læringsrum.
Hvem vi er Krabbesholm Højskole ligger mellem Limfjorden og Krabbesholm Skov i gamle herregårdsbygninger fra 1565. Vi har tegnesale, værksteder og vores eget galleri, Four Boxes Gallery, hvor både skolens studerende og undervisere udstiller i veksel med etablerede kunstnere. Vi har 120 studerende, som specialiserer sig på højskolens linjefag: kunst, arkitektur, design og visuel kommunikation. Fundamentet for designfaget på Krabbesholm er troen på, at design kan bidrage til forandring. Bæredygtighed og samfundsmæssigt ansvar er centralt for undervisningens form og indhold.
Undervisningen En del af undervisningen er baseret på vejledning. Det betyder, at underviseren løbende besøger den studerende ved arbejdsbordet og gennemgår skitser, modeller, o.l. En anden del af undervisningen foregår på skolens værksteder, hvor der er tilgang til træværksted, laserskærer, 3D printer, keramik-, tryk- og syværksted. Den studerende understøttes i sin individuelle udvikling igennem hele projektforløbet. Vi arbejder nysgerrigt, perspektiverende og eksperimentelt med materiale, form og proces. Eksempler på undervisningsprojekter ses her: https://krabbesholm.dk/da/Linjefag/Design
Vi kan tilbyde:
– Plads til at udfolde dig og undersøge nye områder og strømninger indenfor design og bæredygtighed.
– En inspirerende arbejdsplads i de skønneste omgivelser
– Et levende fællesskab med både kolleger og studerende.
– Et stort netværk af designere, kunstnere og arkitekter.
– Et stærkt team og dygtige kolleger
– Fantastisk mad døgnet rundt fra vores dygtige køkken
Dine kvalifikationer:
– Du er designer med et bredt fokus og glæde ved formidling
– Du har evt. erfaring indenfor møbeldesign eller anden erfaring med træværksted
– Du er både god til at arbejde selvstændigt og i tæt samarbejde med dine kolleger
– Du vil gerne bringe dine egne idéer til bordet
– Du har lyst til både undervisning af og samvær med yngre mennesker og er nysgerrig overfor tidens
– problemstillinger
Semestret kører over 24 uger. Rundt regnet en tredjedel af din arbejdstid udgør undervisning, en tredjedel forberedelse og dokumentation, og en tredjedel af dit arbejde består i at indgå aktivt i højskolens dagligdag med bl.a. morgensamlinger, foredrag, ganggrupper, fester, weekendarrangementer og dagligt samvær med eleverne.
Højskolen stiller en bolig til rådighed.
Du er velkommen til at kontakte Maj Lind Behnk for at høre nærmere om stillingen: 28199399
Send ansøgning til: post@krabbesholm.dk
Ansøgning med portfolio skal være os i hænde senest: 17.11.2024
Tiltrædelse: 1. januar 2025
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!