Visuel Kommunikation

Forår 2024

T-shirt

Gennem serigrafitryk, typografi og branding har eleverne på Visuel Kommunikation arbejdet med t-shirten som billboard for politiske og personlige budskaber. Første skridt var at vælge en politisk sag at kæmpe for, formulere og designe et personligt og relevant statement. Samtidig skulle eleverne finde en velgørende organisation, der havde relevans for deres statements.

Herefter skulle eleverne trykke deres budskaber på hvide t-shirts med serigrafi. Efterfølgende havde eleverne til opgave at uddybe deres statements ved at designe prismærker og lave kampagnevideoer. Afslutteligt blev projektet ferniseret som en performativ pop up-shop, hvor elevernes statement t-shirts blev solgt til resten af skolen. Overskuddet fra de solgte t-shirt blev doneret til velgørende organisationer udvalgt af eleverne selv.

Gæstelærer: Anna Gunvor Hyttel