Det er vigtigt for os at tage på studietur til en destination, hvor der er noget nyt at se på og hvor flertallet ikke har været før. Nye steder kan give ny visuel inspiration til det videre arbejde med grafisk design og en fælles æstetisk erfaring, der styrker fælleskabet. Derfor tog vi denne gang til Warzawa i Polen. Turen opfyldte vores ambitioner med at få studeret på så meget forskelligt grafisk design og kunst som muligt i løbet af ugen. Turen gav samtidig et interessant indblik i Warzawas kultur og historie.