Ursula LeGuins The Wife’s Story er skrevet som en mundtlig, jeg-fortælling, hvor hovedpersonen – der til sidst viser sig at være en ulv (måske) – skildrer sin elskede ægtefælle og deres tilsyneladende idylliske familieliv. Fortællingen foregår i datid, bortset fra ved nymåne, hvor manden forsvinder på mystisk vis. En aften oplever hun med rædsel hans forvandling til menneske. Dette udløser en jagt, hvor familien og naboerne til sidst slår ham ihjel. Eleverne på visuel kommunikation har omskrevet fortællingen, illustreret og designet små bøger, som vi har trykt, foldet, hæftet og renskåret. På den måde har de skabt visuelle fortolkninger, der fremhæver værkets dybere lag og samtidig er bud på personlige fortolkninger af LeGuins tekst. Projektet afsluttedes med at eleverne læste deres bøger højt for hinanden.