Udstillingen “why choice matters matters choice why” er opstået med udgangspunkt i undersøgelser af maleriet og dets potentiale.
Eleverne har beskæftiget sig med teknikker til at bygge deres egne rammer, spænde lærred op og grunde med harelim. De har kigget på eksisterende unge danske kunstpraksisser, der arbejder med at udfordre de traditionelle tanker om maleriet.
Udstillingen består af et kollektivt værk i stueetagen og en elevkurateret præsentation på anden sal af 18 individuelle værker, som spænder bredt: fra påmalet sand på en blazer og afbarket, konstrueret træ til koskind med menneskeblod, urin og kropsfedt på kobberplade.