Hvordan ville kunstverdenen og kunstværker se ud, hvis tidsrejser var mulige? Baseret på dette tankeeksperiment eksperimenterede eleverne på Kunst med fokus på det ene materiale, der bruges i enhver proces: tiden selv.
Ugens forløb mundede ud i en udstilling i Four Boxes, hvor vi mødte oldgamle bæster, blev konfronteret med rædslerne ved opfyldte drømme, stødte på déjà vu’er, fandt frosne objekter i tiden og mødte tilmed den corporate side af tidsrejser. Ugen blev en inspirerende rejse i materialer, form og overvejelser i og om tid og materiale.