Kunst

Forår 2025

Det mytologiske

Ordet mytologi stammer fra græsk, μυθολογία (mythología) og betyder historiefortælling, legende eller overlevering.

På Kunst skulle eleverne give deres bud på et mytologisk værk igennem mediet tegning. Det sig være en opdatering, videreudvikling eller nyskabelse af en mytologisk fortælling eller en mytologisk figur.

Et grundlæggende spørgsmål til opgaven var: Hvordan kan vi gøre det mytologiske stof relevant, og afspejler det stadig vores samtid? Kan kunsten skabe og skaber samfundet, uden at vi er bevidste om det, nye mytologier?

Myter trækker normalt tråde tilbage til en oldgammel verden af visdom og leveregler ofte med belærende moraler. Mennesket har skabt myterne og det mytologiske univers, men samme myter har igen formet menneskene og samfundet. Mytologier er skabt med afsæt i og i dialog med den omkringliggende kultur og natur. Andre gange i samtale med abstrakte kosmologiske størrelser.

Tiden nu synes relevant i forhold til de mytologiske fortællinger, med en hverdag fyldt af store samfundsmæssige og globale forhold, som politiske figurer og spændinger, krige, epidemier og klimaforandring foruden de store spørgsmål og udfordringer alle uundgåeligt møder i de individuelle liv.