Kunst

Forår 2022

Blackadakkawacka

Kunst har haft besøg af Francis Patrick Brady til en workshop om worldbuilding.

Han har præsenteret eleverne for nogle af de spil- og deltagelsesstrategier, han selv bruger til at lave installationer og performances, som udfordrer de eksisterende regler og strukturer i vores hverdagsliv.

I workshoppen er der blevet talt om, hvordan man kan skabe alternative verdener, men også om faren ved at transformere virkeligheden omkring os, og at utopi ofte kan blive til dystopi.

Kunsthistorisk har eleverne været vidt omkring; fra Happenings til Relationel Æstetik, fra Fluxus til Hieronymus Bosch og fra Dada til Ian Cheung. Alle kunstpraksisser, der på hver deres måde beskæftiger sig med worldbuilding.

Gennem fremstillingen af en udstilling, og ved at tænke over genstande og koncepter, som er indbyrdes forbundne og samtidig afhængige af deres egen logik, er eleverne blevet bedt om at lave deres egen verden. Ud af det er Blackadakkawacka opstået.

Francis Patrick Brady er co-founder og kurator på galleriet Celsius Projects i Malmø og har været associeret lektor ved Chelsea College of Art, University of London, de sidste 10 år.

Han er uddannet fra MFA Critical & Pedagogical Studies på Konsthögskola Malmö i 2017 og har udstillet og/eller optrådt på Liveart / Friisland (DK), Copenhagen Contemporary, Gislaved Konsthall (SE), Verkstad Konsthall (SE), ALT-CPH (DK), SIGNAL (SE), Moderna Museet (SE), PLX (SE), SØ galleri (DK), Delfi (SE), TURF projects (UK), Turner Contemporary (UK) Vermilion Sands (DK) og Roskilde Museet for Samtidskunst (DK).