Kuratorens Kogebog er en onlineudstilling lavet af eleverne på kunst under coronakrisen, som et led i vores fjernundervisning. Udstillingen er kurateret af Kristján Breki Björnsson og præsentere projekter af Anna Sophia Soendergaard-Jensen, Chili Badse, Lin Mogensen, Maria Ammentorp, Stine Holm, Thea Weis Jacobsen.
Udstillingen tager udgangspunkt i den nuværende situation med coronakrisen, og hvordan disse forhold har indflydelse på, hvordan vi arbejder; sammen og fra hinanden. Da vi alle fører separate liv, nogle derhjemme og nogle på skolen, må vi tænke i nye baner med hvordan vi kan udstille vores arbejde. Vi ønskede at vise de adskillelsesudfordringer der har været og rette dem. Hver elev måtte bidrage med et værk og en opskrift på installationen af værket til udstillingen. Derefter var det op til kuratoren at installere, placere og gøre sidste hånd på værket. Dette skaber en atypisk situation, hvor kunstneren skal videregive værket og lade en anden have kontrol over resultaterne.