Kunst

Efterår 2024

Kunst i Paris

Studieturen til Paris var planlagt for at give eleverne et blik ind i en kunstverden, der udfolder sig på nogle lidt andre præmisser, end dem vi møder herhjemme. Turen bød derfor blandt andet på en tur rundt i Paris’ mindre gallerier og kunstdrevene udstillingssteder guidet af kurator og kunstskribent Louise Steiwer, der også havde arrangeret studio visit med en lokal kunstner, Melanie Matranga.

Turen bød også på besøg på flere af de store institutioner som fx. Louvre, Palais de Tokyo og den nyrenoverede Bourse de Commerce der huser Pinault-samlingen. En hel dag blev brugt på Centre Pompidou, hvor den thailandske film-kunstner Apichatpong Weerasethakuls udstilling var et højdepunkt, samt den enorme surrealisme udstilling blev til stor inspiration for elevernes opgave i ugen efter turen: At skabe et værk, som en parafrase over værk set på studieturen.

Det var alt i alt en unik mulighed for at blive inspireret i en by, der lever og ånder æstetik og kulturel historie.