Design

Efterår 2024

Striber af farver

“In visual perception a color is almost never seen as it really is – as it physically is. This fact makes color the most relative medium in art.” - Josef Albers

Farver er flygtige og påvirkes af hinanden og omgivelserne. Derfor mente kunstneren og tidligere underviser på designskolen Bauhaus, Josef Albers, at kombinationen af teori og praksis var altafgørende for at lære at mestre farver.

Eleverne på design har haft besøg af tekstildesigneren, Trine Tronhjem, der med udgangspunkt i Albers tilgang har undervist eleverne i serigrafitryk, farver og rum; Ud fra et farveteoretisk grundlag har eleverne arbejdet i praksis med metoden serigrafi og trykt lag af striber i de tre primære farver for på den måde at skabe sekundære og tertiære farveforløb.

Med individuelle resultater af store, tekstile farveforløb af 150 × 100 cm blev eleverne derefter sammensat i større grupper af 7, der sammen skulle skabe en rumlig oplevelse af tekstilerne, hvori de skulle udforske relationen mellem farve, form og rum.