Designerne Anne Brandhøj og Eva Fly, som sammen danner StudioBly, har været gæstelærere på design. De har samarbejdet med eleverne om at arbejde på opgaven “Det Tekstile Opbevaringsmøbel”, hvor deadstock møbelstoffer fra Gabriel og restmaterialer fra KVIK-køkkener dannede den materialemæssige basis for udviklingen af møblet. Anne og Eva guidede kyndigt gennem en uge med hurtige og produktive skitseprocesser og -samarbejder, der frembragte et væld af muligheder med de to materialer. Resultaterne blev præsenteret på skolens fællesudstilling i Kbh, hvor de fik mange rosende ord med på vejen.