Arkitektur

Forår 2019

Anupama Kundoo × Krabbesholm Højskole

Den indiske arkitekt Anupama Kundoo har været på besøg og gæsteundervist på Krabbesholms arkitekturlinje. I et tværfagligt projekt med arkitektstuderende fra FH Potsdam i Berlin har eleverne undersøgt klassiske byggeteknikker for at finde bæredygtige alternativer til måden, vi bygger på i dag. Til projektet er der doneret genbrugstegl fra Petersen Tegl, der er et af de få teglværker i verden, der brænder tegl med kul. Projektet er led i et skitseprojekt til nye gæstehuse på Krabbesholm – en konkurrence, hvortil også den japanske tegnestue DOT-Architects er inviteret.