Rygraden i undervisningen er skolens mange specialværksteder, for ofte foregår meget af arbejdet med at realisere sine projekter på værkstederne, hvor lærerne hjælper med at bruge de forskellige maskiner og teknikker, der er nødvendige. Værkstederne er åbne 24 timer i døgnet.
Skolen har følgende værksteder:
Syværksted, Serigrafiværksted, Keramikværksted, Modelværksted (træ og metal), Mørkekammer, Fotostudie, Fællesværksted (multirum, der kan bruges, når man arbejder med store projekter). Derudover er der adgang til computere, storformatsprinter, A2-Risograf, tegneborde, 3D-printer, laserskærer, lydudstyr.