Udstillinger

Forår 2018

Systemkollaps:
Forlaget Antipyrine

Forlaget Antipyrine har gennem en længere periode arbejdet med kunstnerkollektivet Koncern°s (1989-1993) skrifter med tanke på en bog. Sammen med Krabbesholm Højskole (Schadebøgerne) udgav forlaget i begyndelsen af maj den svenske digter Ida Börjels konceptuelle digtsamling Sabotagemanualerne. Og endelig arbejde forlaget kontinuerligt med oversættelser af tekster af den franske, feministiske ‘readymade kunstner’ Claire Fontaine.

De tre forskellige projekter arbejder med funden tekst, systemer og begrænsninger, afvigelser og tvivl i forhold til hvem der taler i teksten, hvem eller hvad der er tekstens ophav. På tværs af tid og med forskellige indstillinger slides der på idéen om velfærdsstaten, konkurrencestaten og videnssamfundet, med veltalenhed og ironi, og viljen til opgør.

Udstillingen rummer store mængder tekst, arkivmateriale, plakater, objekter, video, bøger, performance og oplæsning.

Ved åbningen af udstillingen var der performance af Institut for Emancipationsvidenskab: “To falske professorer fra Institut for Emancipationsvidenskab leder efter kapitallogikken i et skaldyrsarkiv på Krabbesholm”

I forbindelse med Krabbesholm Litteraturfestival den 5. maj var der pre-release på Sabotagemanualerne og oplæsning af forfatteren Ida Börjel og oversætteren/redaktøren Mathias Kokholm.

Det er 17:22 om eftermiddagen:

Vi arbejder på vores egne projekter eller slapper af inden aftensmaden