Udstillinger

Forår 2013

Michael Stickrod:
Garden of the Gods

Michael Stickrod er en ung, men erfaren kunstner, som har vist sine værker internationalt – i USA og i Europa. “Garden of the Gods” er hans første soloudstilling i Danmark. Udstillingen fokuserer på lag og lagdeling. Bogstaveligt i en serie fotografier, hvor billeder af sten er løst sat op på væggen oven på lag af farvet papir. I overført betydning som aflejringer af kunstnerens personlige erindringer: familieminder, fundne objekter, fundne billeder. Det er tydeligt, at disse lag alle har en personlig værdi for kunstneren, og man fornemmer, hvordan de har undergået en tidsmæssig forandring og påvirkning. De udstillede værker ligger i spændingsfeltet mellem pop-art og modernisme, og bag det hele aner man en romantisk drøm om en anden virkelighed: Garden of the Gods.