Visuel Kommunikation

Efterår 2022

Vi var i Berlin

Her er der billeder fra vores seneste studietur til Berlin, hvor vi var så heldige at have Amanda-Li Kollberg og Siri Lee Lindskrog som guider. Sammen driver de studiet Formal Settings i Berlin. Det betød, at vi fik adgang til at besøge flere forskelligartede grafiske designere i deres studios, men det betød ikke mindst at vi fik lejlighed til at deltage i lanceringen af skrifttypen Silvana, som hovedsageligt Siri Lee Lindskrog står bag. På den måde kom vi helt tæt på miljøet omkring grafisk design i Berlin.

Udover Formal Settings stiftede vi bekendtskab med Node, HanzerLiccini og Eps51. Vi havde lejlighed til at se og prøve Erik Spiekermanns letterpress, og plakaterne derfra er undervejs til Krabbesholm med posten – de skulle tørre først. Vores besøg faldt sammen med Berlin Biennalen, så der var masser af udstillinger at tage fat på i den øvrige tid.

Og så var der masser af tid til at snakke, hygge og kigge på bøger og magasiner.