Grafisk Design

Efterår 2021

Studietur Amsterdam

Det er skønt, at det er muligt at rejse igen, og vi har været på en dejlig tur til Amsterdam. Det er et sted, vi har besøgt mange gange. Og med god grund. Krabbesholm har gennem årene knyttet stærke bånd til Gerrit Rietveld Academie. Det er vigtigt for os at pleje den forbindelse og holde den åben, fordi netop dén skole i Krabbesholms perspektiv udgør et nødvendigt alternativ til danske uddannelsesmuligheder. Vi kan på den baggrund også kigge indenfor hos tidligere elever, der har slået sig ned i Amsterdam som grafiske designere, og vi kan besøge samarbejdspartnere og venner. Udover det er der selvfølgelig det byen ellers byder på i form af udstillinger og boghandlere.