Kunst

Forår 2021

Billboard

Eleverne på kunst har haft besøg af Anna Gunvor Hyttel, der i samarbejde med Gisa Pantel har lavet en uges workshop med billboards. Eleverne skulle selv bygge et 2,5m x 3,5m stort billboard, der blev sat op på skolen, pegende mod alléen hvor alle skolens elever hver dag går til og fra morgensamling. Herefter skulle de i fællesskab producere minimum et billboard om dagen. Desuden blev der hver dag dannet en “vandalismegruppe”, hvis opgave var at at tilføre nye elementer til billboardet i nattens løb. Hvert nye billboard blev klistret ovenpå det gamle, og billboardet blev til en interaktiv skulptur i konstant dialog og foranderlighed. Eleverne arbejdede med forskellige temaer, herunder typografi, reklame, fotografi og collage.