Kunst

Efterår 2018

Sculptures Scluptures – Kunst

Kunstholdet udstillede deres værker den 25. oktober på VESS i København.

Udstillingen “Sculptures Scluptures” viste resultaterne af et projekt, hvor hver elev har produceret et værk ud fra en værktitel og en materialebeskrivelse, som var blevet givet til dem af en anden elev.

Værkerne var alle print enten som et værk i sig selv eller som et forsøg på at mime en værkdokumentation. På den måde blev grænsen mellem værk og udstillingsdokumentation flydende og relationen mellem værktitel og billede understregede den semi-fiktive udstillingskarakter.

Hvert semester er der udstillinger, oplæsninger og performances skabt af eleverne og vist i København eller andre større byer. Det er vigtigt for Krabbesholm Højskole at sørge for, at eleverne får mulighed for at vise deres arbejde uden for skolen, så det indgår i en større sammenhæng.

Øverst på siden ses et udvalg af de udstillede værker. Under dem vises billeder fra udstillingsåbningen.