Kunst

Efterår 2017

Interdiciplinary: 78-59-87

“78-59-87” er et samarbejdsprojekt mellem Krabbesholm Højskoles forstander og 35 af højskolens elever. En anden måde at undervise på, og en anden måde at blive undervist på. Udgangspunktet er en række store malerier af Kurt Finsten, som er skåret fri af blændrammen og herefter omformet til beklædning. Tøj, man kan gå i. Men også tøj som skulptur.

Tøjet vises i en rå performance i Henrik Vibskovs studio på Papirøen. 12 modeller bevæger sig ud og ind af scenen og rundt blandt publikum, mens de reciterer uddrag af en kritisk tekst om modebranchen, og Henrik Vibskov spiller trommer til.

Efter præsentationen kommer modellerne ind og sætter tøjet op på tre hvide tavler med hæftepistoler. Tøjet bliver fladt igen. Bliver til maleri. Det hele slutter med en to minutters maleriudstilling.

Det er 16:35 om eftermiddagen:

Vi arbejder på vores egne projekter eller slapper af inden aftensmaden