Kunst beskæftiger sig med alt det, der optager kunstneren. Det kan strække sig fra skønhedsdyrkelse til politisk aktivisme. At beskæftige sig med kunst giver én redskaber til at være tilstede i verden. Kunst forener og heler, kunst kommunikerer og fortolker.

Kunst ændrer verden – og trives bedst i en fri verden.

Der er tre sidestillede elementer i undervisningen: at lave kunst, at opleve kunst og at fortolke kunst. Det, der fylder mest, er dine egne værker og arbejdet med materialerne. Gennem øvelser, eksperimenter og diskussioner lærer du at forholde dig aktivt og selvstændigt til dine ideer. Både praktisk og mentalt. Og du får mulighed for at se dit eget arbejde i sammenhæng med tendenser inden for samtidskunsten. Nogle gange er det opgaver stillet for hele holdet, andre gange er det dig selv, der bestemmer. Det bærende element i undervisningen er altid dit eget arbejde og den proces, du er inde i.

Efter et ophold på kunstlinjen vil du være bredt orienteret i den spændende og uoverskuelige verden, der udgør nutidskunsten. Du vil have lært mange praktiske ting og, ikke mindst, have udviklet dit eget billedkunstneriske sprog betragteligt. Du vil kunne se på hele det kunstneriske felt med nye øjne og på en kvalificeret måde være i stand til at bearbejde det, du ser.

I kunst beskæftiger vi os med alle medier, fra det helt analoge og beskidte som ler og maling til det digitale og abstrakte som software og internettet. Det ekspressive og håndlavede har ikke stået stærkere end nu, hvor vi ofte tilbringer en stor del af vores vågne tid i en digital og ikke-stoflig verden. Netop derfor arbejder mange kunstnere i disse år med kroppen og dens plads i vores kultiverede verden. Det kan være den seksualiserede krop, eller det kan være kroppen som fysisk objekt sidestillet med verdens ‘objekthed’.

Æstetik i kunsten drejer sig ikke om det “pæne” og “dygtige”, men om det udfordrende og grænseoverskridende. At tænke over og arbejde med sin egen placering i verden er en af kunstens og kunstnerens fornemste opgaver. Kunsten er et centralt værktøj til at definere os som individer og som mennesker. Det har været tilfældet fra de første spor af menneskelig, æstetisk bearbejdning af omgivelserne til nu. Simple spørgsmål som “hvem er jeg?”, “hvad er verden?” og “hvor og hvordan møder jeg verden?” er udtryk for grundlæggende, menneskelige udfordringer og dermed også helt afgørende i kunsten. Hver person og hver tidsperiode må finde sine egne svar på disse spørgsmål.

Derfor kan gamle teknikker og medier være lige så relevante nu, som de var det for 100 år siden. Det ene medie er ikke pr. definition bedre end det andet. Den ene dag kan man lave et tegnet portræt og den anden dag en installation med lyd og video. Kvaliteten afhænger ikke af mediet og teknikken, men udelukkende af intensiteten og fordybelsen.

Som nutidige mennesker må vi forstå og lære at acceptere, at vores omverden mere og mere bliver en collage af brudstykker fra historien og den globale sammenhæng, vi befinder os i.

På lignende vis vil man på kunstholdet opleve, at man somme tider bliver i tvivl om, hvad præcist det er, man laver. Er det kunst, eller er det design eller måske digtning, man er i gang med? Denne ubestemmelighed er en kæmpe kvalitet ved kunstfaget og betyder jo også, at man som elev har store muligheder for selv at præge fagets indhold. Er vægtæppet eller collagen et stykke kunsthåndværk, eller er det et maleri? Som kunstner handler ikke alt om én selv og ens egne følelser. Måske spiller følelser i virkeligheden en meget lille rolle. Det handler mere om at vende blikket udad, mod omgivelserne og den ydre virkelighed. Blive endnu mere nysgerrig og videbegærlig i forhold til virkeligheden og lære at stille de rigtige/berigende spørgsmål. Forsøge at arbejde sig væk fra forudfattede meninger for at kunne forholde sig konstruktivt til både realiteterne og forestillingerne om dem.

Efterår 2017