Det hele er bygget til at brække, før eller senere vil det hele ligge i ruiner, sådan er det konstrueret. Selv samfundsstrukturen har en indbygget destruktionsknap. Hvem der ender med at trykke på denne knap, ved jeg ikke. Men der findes personer, som vil kunne tjene på det. Og derfor vil det ske før eller senere.
Udendørs: Til de som var, til de som er, til de som vil komme (birkefiner, maling, lim, tusch, lak – variable dimensioner 2009)
Rum 1: Lys og mørk træskulptur (fælles titel): Der blev sat gang i en række ‘undereksperimenter’, der har til formål at resocialisere de mest asociale elemeneter af befolkningen. Men hvis det ikke er muligt, skal disse individer bare gemmes væk. Og helst så langt væk, at de aldrig bliver fundet igen. Det kan virke selvmodsigende, når de påstår: At vi lever i et humant samfund, der tager hånd om sine borgere. Så når og hvis en borger er på vildspor, burde samfundet se det som sin vigtigste opgave, at lede den forvildede tilbage på rette spor. Men det er åbenbart en illusion, for her findes der ingen godhed eller medmenneskelighed. Og har du noget sådant i dig, skal de nok hurtigt få det til at forsvinde. (43 × 43 x 90 cm – piletræ, fiskesnøre, snor, maling, 2012)
Grøn kube / pyramideskulptur (gulv): Med det nye modul har vi formået at skabe en konstruktion med et overfladeareal, som er fire gange større end tidligere. Så hvis vores beregninger holder stik, betyder det minimum en tredobling af udbyttet – eller sagt med andre ord: tre gange så mange afgrøder som ved sidste høst. (60 × 60 x 60 cm – papir-maché, byggeskum, maling, lim, spray, fibergræs, 2010)
Stor trækube (gulv): Det var ikke i de uger i skolen, jeg lærte hende at kende, men først langt senere under disse umenneskelige omstændigheder. Vi blev placeret i samme arbejdsenhed, og hun, som jeg dengang så som det smukkeste og mest fuldkomne, forvandlede sig til en gammel og udslidt kone på nogle få måneder. Og allerede inden sommeren var forbi, bukkede hun under. (65 × 65 x 65 cm – flamingo, jord, trælim, piletræ, 2007)