Udstillingen er et meget personligt, abstrakt environment, der forholder sig aktivt til rummene i Four Boxes Gallery. Tilsammen tegner udstillingselementerne et billede af knudepunkter og krinkelkroge i kunstnerens profane og mentale liv. Her findes ingen overordnet plan endsige målsætning, men felter af muligheder og blindveje. Peter Bach Nicolaisens første udstilling, efter at han i flere år har arbejdet med lyd. Kunstneren har overført nogle af sine arbejdsprocesser fra arbejdet med lyd/musik til et visuelt og taktilt environment. Udstillingen tager sit udgangspunkt i rummene i Four Boxes Gallery, og udgangsværket udgøres af en lav mur, der går skråt gennem stueetagen. Ud over dette fundament består udstillingen af værker indeholdende lys, bevægelse, energi og tegn. Altsammen elementer i en rudimentær kortlægning af energifelter i kunstnerens liv.

Dette er enden. Alt er godt. Alt er forkert. Alt er smukt. Det grimme er smukt; det grimme hører hjemme her; det kan bruges, alt skal bruges, intet skal gemmes eller glemmes. Det er her. Nu. Bevægelsen skal bevæges, tiden skal gå, tiden er her. Jeg kan huske det der var, jeg kan glemme det der er, jeg kan vente på noget der kommer. Smerten er, smerten mærkes. Husene står og venter mens de forsvinder; jeg ser dem og forestiller mig dem og undrer mig over ikke at være dem. Jeg vil blive dér og dér mens jeg siger farvel til det, der kommer. Det er sådan, det kan høres, det kan røres, det kan smages, det kan smadres, det kan smides væk, det kan ikke glemmes. Her er det nu. Tiden er gået. Mellemrummet; brød, sten, varme, bevægelse, støj, støv, arbejde, begivenheder i mit blod. Jeg er hooked, jeg er forbundet, jeg er på. Bevæge sig, aldrig stå stille, aldrig røre sig ud af flækken, alt kommer denne vej. Vejene er der, alt ligner hinanden. Det er somom. Virkeligt måske. Eller aldrig her. Alt dét der aldrig vil blive. Sådan starter det.