Kunstnere: Atelier Bow-Wow (J), Yvette Brackman (US/DK), Kajsa Dahlberg (SE), Nina Beier og Marie Lund (DK/UK) og Søren Martinsen (DK)

I en ny udstillingsbygning tegnet af den japanske tegnestue Atelier Bow-Wow præsenteres åbningsudstillingen ‘Collective Spirits’ på Krabbesholm Højskole. En udstilling, der sætter fokus på fællesskaber og den måde, hvorpå fællesskaber binder mennesker sammen.

Det er i dag ikke længere så almindeligt, at det enkelte menneske forbinder sig med de store traditionelle fællesskaber som nationer, slægter og fagforeninger. Tværimod organiserer vi os i mindre politiske, ideologiske og arbejdsmæssige relationer på tværs af fag, landegrænser og mærkesager. Denne udvikling er opstået som konsekvens af et opgør med traditioner, globalisering og teknologiens udvikling og forandring. Behovet for at binde sig i fællesskaber for kortere perioder har længe kunnet ses inden for de æstetiske praksisser. Her har man altid organiseret sig i mere eller mindre definerede arbejds- og interessefællesskaber i form af partnerskaber, skoler, kollektiver og sammenslutninger. Inden for de seneste årtier ser man en tendens til, at kunstnere, designere og arkitekter redefinerer deres praksis og orienterer sig på tværs af deres faglige områder imod en bredere, socialt funderet praksis. Her sker en afmaterialisering til fordel for et socialt og procesorienteret engagement, som ofte leder til kollektive arbejdsformer og metoder. Der arbejdes med sociale strategier og funktioner frem for rumlige, praktiske og æstetiske.

De kunstnere, der er inviterede til ‘Collective Spirits’, har på hver sin vis arbejdet med tematikken og har med deres værker belyst forskellige aspekter af midlertidige fællesskaber:

Atelier Bow-Wow har i deres kunst- og arkitekturprojekter arbejdet med, hvad de kalder ‘Micro Public Space’. Her har de designet objekter, der opfordrer til nye måder at mødes og agere sammen på i offentlige rum, som eksempelvis med deres White Limousine Yatai – en jigsaw, der kan huse op til 10 spisende gæster og kan placeres hvor som helst. Udstillingen viser en række modeller og videoer af projekterne.

Søren Martinsen har i sin kunstvideo ‘The Burn’ (1998) dokumenteret festivalen Burning Man, der hvert år foregår i Nevadaørkenen i USA. Festivalen er en bizar blanding af nudisme og ritualdyrkelse krydret med anarkisme og tiltrækker en masse mennesker, der rejser tusinder af kilometer og trodser elementerne for at mødes i en kort periode og opleve et fællesskab og en ekstrem frihed, som ikke er mulig i deres travle hverdag.

Kajsa Dahlberg har i sin videoinstallation ‘Framework for a Sanctuary’ (2008) besøgt den danske kvindelejr ‘Femølejren’. I billeddelen af værket følger man deltagerne, der i fællesskab pakker lejren sammen efter årets begivenhed, mens man i tekstdelen af værket inddrages i en række diskussioner mellem kvinderne om, hvad det vil sige at være på kvindelejr, og om det at lejren kun er for kvinder. Det rejser spørgsmål bl.a. om at være en del af et fællesskab og om at stå udenfor, forholdet mellem det private og det offentlige, om konstruktioner og biologi og mange andre problematikker, der opstår i et konstrueret fællesskab.

Marie Lund og Nina Beier har i videoværket ‘Reminiscence of a Strike Action’ (2007) bedt seks tidligere revolutionærer fra 70’erne om at holde deres øjne lukket så længe, de andre gør det. Et paradoksalt projekt, hvor fællesskabet bliver sat på spidsen og er dømt til at mislykkes.

Yvette Brackman viser sin installation ‘Camp’ (1998), hvor aftryk af kropsdele er synlige i knaldrøde stenlignende objekter. Værket består af mange dele og kan sammensættes på et hav af måder og tilskynder dermed til forskellige forestillinger hos beskueren om hvordan stolen er blevet brugt, og hvor mange der kan bruge den.

Udstillingen er kurateret af Johanne Løgstrup i samarbejde med skolens lærere. Udstillingen er realiseret med støtte fra Toyota-fonden og Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg.