Announcement
Vi søger en pedel med sans for kvalitet og fællesskab

Har du håndværksmæssige færdigheder og lyst til at være en del af et inspirerende fællesskab?

Vi søger en dygtig pedel, der kan være med til at vedligeholde og udvikle skolens smukke rammer.

Om Krabbesholm Højskole: Krabbesholm Højskole er en af Danmarks ældste og største højskoler, beliggende i naturskønne omgivelser mellem Limfjorden og Krabbesholm Skov. Skolen har 120 elever, der bor på skolen og fordyber sig i kunst, arkitektur, design og visuel kommunikation.

Vi tilbyder: • et kreativt og dynamisk arbejdsmiljø med ca. 150 mennesker til daglig • en central rolle i vedligeholdelse og udvikling af vores historiske bygninger og moderne arkitektur • et samarbejde med et stærkt team bestående af én pedel og to pedelmedhjælpere • en afvekslende hverdag, hvor to dage ikke er ens.

Dine arbejdsopgaver: • vedligeholdelse og udvikling af højskolens bygninger, inventar og udearealer • deltagelse i renoverings- og byggeprojekter • daglig drift og opgaver inden for reparation og vedligehold • samarbejde med eleverne og deltagelse i skolens fællesskab.

Vi søger dig, som: • har alsidige håndværksmæssige kvalifikationer, gerne inden for snedker- eller tømrerfaget • vægter høj kvalitet i dit arbejde • trives i samarbejde med både kolleger og elever • er selvstændig, ansvarlig og engageret.

Ansøgning og løn: For spørgsmål kan du kontakte administrationschef Allan Vesterlund på av@krabbesholm.dk eller tlf. 2860 9996.

Send din ansøgning med CV og evt. referencer til post@krabbesholm.dk mærket “Pedel” senest den 9. februar 2025. Lønnen fastsættes efter forhandling.

Samtaler afholdes i uge 8, med forventet tiltrædelse 1. marts eller snarest muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!