Announcement
Vi søger en kok med flair for grønt og fællesskab

Er du kok med flair for sæsonens grønt og fællesskab?

Vi søger en passioneret kok, gastronom eller ernæringsassistent, der vil være med til at skabe skønne smagsoplevelser for vores elever og personale. Vi drømmer om en kollega, der mestrer sæsonens råvarer og måske endda har speciale i vegetarisk kost.

Om Krabbesholm Højskole: Krabbesholm Højskole ligger smukt mellem Limfjorden og Krabbesholm Skov i historiske bygninger fra 1565. Skolen har 120 elever, der fordyber sig i kunst, arkitektur, design og visuel kommunikation, og vi vægter et stærkt fællesskab på tværs af fag og mennesker.

Vi tilbyder: • et rummeligt køkken med udsigt over fjorden, hvor du kan udfolde din kulinariske kreativitet • en del af et venligt og samarbejdende team • et arbejdsmiljø, hvor dine idéer værdsættes og kan komme til live • en kreativ højskole med plads til både faglig udvikling og fællesskab.

Vi leder efter dig, der: • er uddannet kok, gastronom eller ernæringsassistent • har et øje for detaljen, både når det gælder smag, farver og anretning • trives i et fællesskab, hvor eleverne også er en del af køkkenets liv • har lyst til at inspirere unge mennesker til en sund tilgang til mad • er engageret, positiv og god til at samarbejde.

Hvad indebærer jobbet? Du vil blive en del af et dedikeret team bestående af kokke, ernæringsassistenter og vores køkkenleder. I planlægger på skift ugens menu og arbejder med alt fra varme retter til bagning og kolde serveringer. Eleverne deltager som en del af højskolens fællesskab i køkkenets daglige drift. Stillingen er familievenlig med kun ca. hver femte weekendvagt og én ugentlig aftenvagt til kl. 19.30 med mulighed for flere, hvis det ønskes.

Ansøgning: Har du spørgsmål, kan du kontakte køkkenleder Helle Yding Hougaard på hh@krabbesholm.dk eller tlf. 2759 1481.

Send din ansøgning med CV og evt. referencer til post@krabbesholm.dk mærket “Kok” senest den 9. februar 2025.

Lønnen fastsættes efter forhandling.

Samtaler afholdes i uge 8, med forventet tiltrædelse 1. marts eller snarest muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!