Til vores udstilling møbelmessen i Milano har vi produceret 1500 plakater på Risoen. Plakaterne skal fungere som et katalog på udstillingen, som de besøgende kan tage med hjem, hvis de har lyst. Eleverne på grafisk design har lavet collager af de små skitsemodeller, der udgjorde grundlaget for processen i det projekt, Object Makers, der ligger bag de udstillede genstande i Milano. De har også deltaget i det skitseprojekt, der førte frem til udstillingens grafiske identitet. Risoen gør det muligt for os at fabrikere vores eget materiale i situationer som denne, hvor der kræves et stort oplag. At gøre eleverne til en del af arbejdet med skolens visuelle ansigt udadtil er noget der ofte sker og som hjælpes på vej af, at vi råder over vores egen skrift, der kan downloades fra hjemmesiden her, hvis man har lyst til at lege med: https://krabbesholm.dk/da/Projects/Two-New-Krabbesholm-Typefaces#5c9cb4148ccd1e00496583f8